Key Account Manager til B2B-markedet

Om jobbet

Har du drive og forretningsforståelse til at blive salgskonsulent hos Danmarks førende sprogteknologiske virksomhed?

Som led i vores fortsatte udvikling søger vi en kompetent Key Account Manager, som får ansvaret for hele salgsprocessen til det danske B2B-marked.

Din primære opgave vil være at generere new biz (både via telefon og ved fysiske møder) hos danske erhvervskunder og samtidig følge kunden hele vejen igennem implementeringsprocessen. Din hovedsagelige fokus bliver Ordbogen.com's produkter, men du vil få indgående kendskab til selskabets andre produkter og tiltag.

Sekundært har du ansvaret for at kende vores kundes behov og det marked, vi opererer i, og herigennem være med til at udvikle produktet i tæt samarbejde med vores product owner, udviklingsteamet og ikke mindst dine kunder, samt at styrke vores generelle markedsposition. Du har det fulde kundeansvar og forventes at skabe gode relationer til dine kunder. I samarbejde med Head of Sales and Marketing udarbejdes kundeplaner og markedstilgang.

Du refererer til Head of Sales and Marketing.

Kvalifikationer:

Du har erfaring og succes med salg. Vi forestiller os, at du gennem en årrække har arbejdet med salg til danske virksomheder. Ligeledes vil det være en fordel, hvis du har erfaring med salg af softwareprodukter. Som person er du resultatorienteret, ihærdig og selvstændig, ligesom det er vigtigt at være robust og kunne navigere i udfordrende forhandlinger. Det er vigtigt, at du er en god holdspiller og har en udpræget stærk korpsånd, hvor evnen og lysten til samarbejde er en fundamental drivkraft.

Som en stærk salgsressource kan du være med til at styrke vores plads i markedet, og du formår at formidle dine budskaber såvel internt som eksternt. Du har forstand på godt købmandskab, og du er motiverende for dine omgivelser.

Vi afholder samtaler løbende med henblik på opstart hurtigst muligt.

Vi tilbyder:

Hos Ordbogen A/S fokuserer vi på medarbejdertrivsel, personlig og faglig udvikling. Her er et rart og uformelt arbejdsmiljø, hvor mennesket er i centrum.

Vi er en værdibaseret virksomhed, hvor troværdighed, gensidig respekt, empati og viljen til at vinde er i højsædet.

Vi tilbyder et spændende internationalt job i vores virksomhed. Vi har en fri omgangstone og et ambitiøst samarbejde inden for faste rammer. Vi har vores egen onboarding-politik, hvor du vil følge et introduktionsforløb og få en grundig indføring i virksomheden og dens strategier, så du kan løse de stillede opgaver på et højt fagligt niveau.

Hvem er du?

Du har noget helt specielt - en sprudlende personlighed, der er svær at beskrive. Du har talent. Du har det drive, der skal til for at få succes. Du elsker den virksomhed, du arbejder for. Du bliver bedre dag for dag. Du elsker at være en del af et team. Du er kvalitetsbevidst og resultatdrevet.

Hvem er vi?

Vi er en ung, innovativ og visionær IT-virksomhed med speciale inden for oversættelse og læring. Vi holder til i Odense og er ca. 100 medarbejdere. Vi vokser hele tiden og har vundet 8 gazellepriser. Vi har mere end 1 million brugere på vores portaler. Vores produkter inkluderer:
  • Ordbogen.com – vores flagskib, Danmarks største ordbogsside, som i dag omfatter over 60 forskellige ordbøger
  • Lemma.com – den internationale version af Ordbogen.com
  • Grammatip.com – vores online træningsside til undervisning i dansk, engelsk, tysk og fransk grammatik og dansk stavning og læsning for danske skolebørn samt dansk for voksne kursister og udlændinge.
  • Write Assistant – vores nye intelligente skriveværktøj, der hjælper brugeren med at skrive hurtigere og bedre engelsk, uanset brugerens modersmål.
Inden for husets fire vægge føler vi os som én stor og fantastisk familie. Vi har den opfindsomhed og fleksibilitet, der kendetegner en iværksættervirksomhed. Vi er pionerer inden for balancen mellem arbejde og privatliv. Vi vægter efteruddannelse og plads til personlig udvikling for vores medarbejdere. Vi vokser og udvider selv hele tiden. Vores mål er at erobre verden og blive dens foretrukne sprog- og oversættelsesværktøj.