Barselsvikariat som kantinemedarbejder

Om jobbet

Barselsvikariat som kantinemedarbejder søges til Ordbogen.com – start 1. august

Vil du være en del af en arbejdsplads med godt humør og et højt serviceniveau? Så er det måske dig, vi leder efter!

Ordbogen.com er en innovativ tech-virksomhed med base i Odense M, der står bag Danmarks største online ordbogsplatform og en række digitale læringsværktøjer til undervisningssektoren. Vi er omkring 100 medarbejdere, studerende mm. der dagligt arbejder på at udvikle smarte og brugervenlige løsninger – og som sætter pris på god mad og en hyggelig frokostpause.

Om stillingen:
Vi søger en timelønnet barselsvikar som kantinemedhjælper med opstart mandag d. 4 august og 12 måneder frem. Stillingen er på ca. 28 timer om ugen, fordelt således:

  • Mandag, tirsdag og torsdag: 4 timer
  • Onsdag og fredag: ca. 8 timer

Timeløn: 150 kr.

Du bliver en vigtig del af vores arbejdsplads, hvor dine opgaver blandt andet omfatter:

  • Klargøring og anretning af varm/kold frokostbuffet til ca. 60 medarbejdere – maden leveres udefra
  • Opsætning af morgenbuffet onsdag og fredag morgen
  • Afrydning og let rengøring af borde, buffetområde m.m.
  • Opvask af service og køkkenudstyr i industriopvaskemaskine
  • Opfyldning af service, sodavand og øvrige fornødenheder
  • Indkøb af div. cateringprodukter

Vi søger dig, der:

  • Er glad, imødekommende og har lyst til at yde god service
  • Er mødestabil og trives i en travl hverdag
  • Har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt
  • Er fysisk i stand til at håndtere opgaverne, som indebærer både stående arbejde og løft

Ansøgningsfrist: fredag d. 10/07
Samtaler afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette.

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning via linket.

Hvem er du?

Du har noget helt specielt - en sprudlende personlighed, der er svær at beskrive. Du har talent. Du har det drive, der skal til for at få succes. Du elsker den virksomhed, du arbejder for. Du bliver bedre dag for dag. Du elsker at være en del af et team. Du er kvalitetsbevidst og resultatdrevet.

Hvem er vi?

Vi er en innovativ højteknologisk IT- og EdTech-virksomhed med over 80 medarbejdere på vores hovedsæde i Odense. Vi har vundet 9 gazeller og har endnu flere bolde i luften! Hvert år foretager vores brugere flere hundrede millioner opslag i vores online ordbøger, og skoleelever løser over 50 millioner opgaver på vores digitale undervisningsportal, grammatip.com. Vi er de største i Skandinavien, og vi har fart på. Vi kombinerer vores passion for sprog med et banebrydende arbejde med big data og machine learning til konstant at udvide mulighederne for at hjælpe vores brugere, uanset hvem de er, hvor de er, og hvad de laver.

Vores produkter inkluderer:

Ordbogen.com – vores flagskib, Danmarks største ordbogsplatform, som i dag omfatter over 150 forskellige ordbøger fra en lang række forlag. Således er både Politikens ordbøger og Gyldendals røde ordbøger i dag en del af vores ordbogsunivers.

Abc.ordbogen.com – vores nyeste platform, der med ordbogen.com’s velkendte indhold er skræddersyet til de danske skoleelevers timer i dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk.

Lemma.com – den internationale version af ordbogen.com

Grammatip.com – vores digitale læringsplatform til undervisning i dansk, engelsk, tysk og fransk grammatik og dansk stavning og læsning for danske skolebørn samt dansk for voksne kursister og udlændinge.

Grammatip.de – vores digitale læringsplatform til de tyske skoler fra 5.-7. klasse i faget tysk og DaZ (tysk som andet sprog).

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi behandler alle forskelligt for at behandle dem ens. Vi spiser en masse kage, holder de fedeste fredagsbarer og finder altid en anledning til at hylde hinandens sejre. Det betyder meget for os, at der er balance mellem arbejde og privatliv. Desuden vægter vi efteruddannelse og plads til personlig udvikling for vores medarbejdere. Vores mål er at erobre verden og blive dens foretrukne sprogressource. Skal du med?
 

Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik og cookiepoltik.