Er du vores nye elev på infrastrukturteamet?
Om jobbet
Kunne du tænke dig at blive elev i en virksomhed med eget datacenter og colocation og samtidig være med til at udvikle infrastrukturen hos Ordbogen A/S? Synes du, at Linux-servere, open source og selvudviklede systemer er vildt spændende? Så har du nu muligheden for at blive elev på Infrastrukturteamet hos Ordbogen A/S.
Infrastrukturteamet er en del af vores IT-afdeling, som består af 40 engagerede mennesker, der arbejder med alt fra udvikling, design og infrastruktur til projektledelse.
Er du allerede inde i Linux, men mangler et sted, hvor du får lov til at bruge og udvikle det? Så er vores elevplads lige netop til dig. Vi sammensætter et ambitiøst oplæringsprogram, hvor du bliver en del af hverdagen, og ansvaret med egne opgaver vokser i takt med dine kompetencer.
Vi forventer, at du har kendskab (privat eller gennem skolen) til følgende områder:
- Linux (og er komfortabel i en terminal)
- Webhosting (Nginx).
Vi arbejder desuden med andre teknologier, hvorfor det er en fordel, hvis du:
- har kendskab til OpenStack, Ansible og Docker
- har en basal forståelse for netværk og firewalls
- er god til at holde overblikket
- har forstand på hardware og forstår, hvordan man sammensætter en server til bestemte formål.
Du vil blive en del af vores Infrastrukturteam, der er involveret i næsten alle projekter i huset! Arbejdet er meget varieret, og få dage er ens. Arbejdsopgaverne strækker sig fra serveropsætning i vores datacenter, drift af produkter, rådgivning af udviklingsteams til udvikling af værktøjer til vores daglige drift.
Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV. Det er en kæmpe fordel, hvis du har mulighed for at vise os nogle af de projekter, du allerede har arbejdet med.
Som elev bliver du en del af vores sundhedsordning og inviteret til vores sociale aktiviteter hen over hele året.
Hvem er du?
Du har noget helt specielt - en sprudlende personlighed, der er svær at beskrive. Du har talent. Du har det drive, der skal til for at få succes. Du elsker den virksomhed, du arbejder for. Du bliver bedre dag for dag. Du elsker at være en del af et team. Du er kvalitetsbevidst og resultatdrevet.Hvem er vi?
Vi er en innovativ højteknologisk IT- og EdTech-virksomhed med over 80 medarbejdere på vores hovedsæde i Odense. Vi har vundet 9 gazeller og har endnu flere bolde i luften! Hvert år foretager vores brugere flere hundrede millioner opslag i vores online ordbøger, og skoleelever løser over 50 millioner opgaver på vores digitale undervisningsportal, grammatip.com. Vi er de største i Skandinavien, og vi har fart på. Vi kombinerer vores passion for sprog med et banebrydende arbejde med big data og machine learning til konstant at udvide mulighederne for at hjælpe vores brugere, uanset hvem de er, hvor de er, og hvad de laver.Vores produkter inkluderer:
Ordbogen.com – vores flagskib, Danmarks største ordbogsplatform, som i dag omfatter over 150 forskellige ordbøger fra en lang række forlag. Således er både Politikens ordbøger og Gyldendals røde ordbøger i dag en del af vores ordbogsunivers.Abc.ordbogen.com – vores nyeste platform, der med ordbogen.com’s velkendte indhold er skræddersyet til de danske skoleelevers timer i dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk.
Lemma.com – den internationale version af ordbogen.com
Grammatip.com – vores digitale læringsplatform til undervisning i dansk, engelsk, tysk og fransk grammatik og dansk stavning og læsning for danske skolebørn samt dansk for voksne kursister og udlændinge.
Grammatip.de – vores digitale læringsplatform til de tyske skoler fra 5.-7. klasse i faget tysk og DaZ (tysk som andet sprog).
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi behandler alle forskelligt for at behandle dem ens. Vi spiser en masse kage, holder de fedeste fredagsbarer og finder altid en anledning til at hylde hinandens sejre. Det betyder meget for os, at der er balance mellem arbejde og privatliv. Desuden vægter vi efteruddannelse og plads til personlig udvikling for vores medarbejdere. Vores mål er at erobre verden og blive dens foretrukne sprogressource. Skal du med?
Vi behandler dine oplysninger i henhold til vores privatlivspolitik og cookiepoltik.